For meget bebyggelse og vinterbeboelse har været på dagsordenen i længere tid og de fleste har nok set og hørt emnet omtalt i dagspressen.
En af de seneste overskrifter handler om at der er ca. 900 af Aarhus´ kolonihaver som har for meget bebyggelse. Tallet er fremkommet på baggrund af en metode som bl.a. gør brug af GIS kort. Kredsen har sorteret de ca. 900 haver og således har hver haveforening fået en liste med de haver kommunen mistænker at have bebyggelse på mere end 100m2. Sådan en liste har vores forening også modtaget og vi har 31 haver. Medlemmerne af byggeudvalget er enige om, at der er væsentlige unøjagtigheder. Metoden har bla. haft svært ved at se havegrænserne og skelne mellem huse, tagterrasser, solsejl og udhæng.
Vi skrev i seneste skov-info (september), at vi skulle gennemgå samtlige af foreningens kolonihaver – opmåle og sikre at alle bygninger er lovlige. Bestyrelsen har nu fået en kontraordre som går ud på at vi for nuværende skal gennemgå de 31 haver på listen, som mistænkes for at have for meget bebyggelse samt de gamle uafsluttede sager, som tilsammen drejer sig om ca. 43 haver. I skrivende stund afblæser vi altså den tidligere varslede opmåling af alle bygninger. De berørte 43 haver vil blive kontaktet pr. mail i løbet af den kommende uge. Til dem som havde tænkt og tilbudt at hjælpe med det store opmålingsarbejde, så håber vi at i vil kunne holde fri og i hører nærmere, hvis opgaven bliver for stor.
Opmålingen vil foregå den 25. oktober kl. 10-15
Med venlig hilsen
Bestyrelsen