SÅDAN UNDGÅR DU FROSTSKADER

Ligesom sidste år, skal alle have lukket for begge haner i vandbrønden og tage låget af og lægge det ved siden af brønden inden d. 5/11. Vi anbefaler også, at du tømmer dine vandrør for at undgå frostskader i løbet af vinteren.

Herefter kigger Ole brøndene efter og lægger lågene på plads på vandbrøndene. Skulle vi få meget hård frost tidligere, eller har man særligt sårbare rør, tømmer man selvfølgeligt rørene tidligere. Men da skal man lade låget blive på brønden indtil umiddelbart før d. 5/11, da låget tjener som frostsikring af vandbrønden.

Flere oplevede sparsomt vandtryk, da de åbnede for hanerne i foråret – årsagen for de fleste var snavs og kalk i vandhanens filter. Det kan derfor være en god idé, at skrue filteret af nu og rengøre det. Til foråret, når vandsystemet er åbnet og skyllet igennem, er det så optimalt at sætte filteret på igen.

Hvis du synes det er svært at finde ud af hvordan man tømmer vandsystemet for vand, så start med at spørge naboer og folk fra vejen til råds. Der er rigtig mange som har styr på det.

Mvh. Bestyrelsen