Ændringer på Kongevejen og Skovridervej
Alt for damernes kvindeløb afvikles med udgangspunkt i Mindeparken søndag den 21. juni 2026. Til afvikling af løbet skal vi bruge vejene omkring Mindeparken samt i Hestehaven, Kirkeskov og Thors Skov.
I tidsrummet fra kl. 10:50 til kl. 14:30 spærrer vi Kongevejen. Vi har fået lov til at ophæve ensretningen af Skovridervej således, at der i ovennævnte tidsrum kan ske ind- og udkørsel til/fra Skovridervej fra Carl Nielsens Vej.
Dog vil Skovridervej blive lukket helt i tidsrummet fra kl. 11:00 til kl. 11:45, da der her vil være løbere på vejen. Skovridervej vil dog blive åbnet igen lige så snart sidste løber har forladt vejen.
Kontaktperson på dagen er Carsten Pedersen på tel. 86 78 62 22