9. MAJ KL.12.30-13.00 VED FORENINGSHUSET
Kære medlemmer i HF-Skovlunden
Bestyrelsen indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling:
Lørdag d. 9. maj kl. 12.30 – 13.00 ved foreningshuset
Indkaldelsen blev varslet på den ordinære generalforsamling onsdag d. 29. april.
.
BAGGRUND
På den ordinære generalforsamling var der ikke 2/3 af haverne repræsenteret. Derfor kunne de fremsatte vedtægtsændringer * ikke vedtages endeligt, selvom de blev behandlet og opnåede stort flertal.
I henhold til vedtægterne kan forslagene nu vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, hvis 2/3 af de fremmødte stemmer for.
.
DAGSORDEN
- Valg af dirigent
- Afstemning om vedtægtsændringer:
- Forslag 10.1 – ændring af §10 stk. 4 (vurderingsudvalg)
- Forslag 10.2 – ændring af §10 stk. 2 (bestyrelsens sammensætning)
- Eventuelt
Forslagene er vedhæftet i deres fulde ordlyd, som de blev behandlet på den ordinære generalforsamling.
Vi håber på et godt fremmøde, så vi kan få truffet endelig beslutning.
.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
.
Der er udsendt en mail til alle havemedlemmer, med en uddybning af de to forslag til vedtægtsændringer.