FORENINGEN

FÆLLESSKAB

OG GRØNNE FINGRE

I Skovlunden er der mange forskellige måder at have en kolonihave på. Nogle bor her hele sæsonen på afslappende vis, andre er i gang med det store gør-det-selv-projekt for at forbedre deres hus. Nogle haver har struttende staude- og grøntsagsbede, mens andre passer en mere enkel have og slår hængekøjen op.

Uanset forskellene, så sætter vi alle pris på at have en grøn plet, hvor vi kan udfolde aktiviteter og nyde naturen. Mange kolonister har opdaget, at de både har grønne fingre og kan håndtere en hammer.

Kolonihaveforeningerne blev stiftet med den hensigt at give den fattige del af befolkningen i byerne sunde interesser og holde dem væk fra “dårligt selskab”. Selv i dag gør det sig gældende, da en kolonihave kræver meget vedligehold af både hus og planter. Heldigvis er der også masser af “godt selskab”, når vi f.eks. mødes til vaffelbagning, vores eget plantemarked eller sommerfest. Det kan også være, at vi opsøger naboen for at få et råd om planter, kompost eller bare vil drikke en kop kaffe.

 

MIDDAGSRO OG FESTER

Kolonihaver er forholdsvis små, typisk 400 kvm. Så vi kan også høre vores naboer, og de kan omvendt også høre os. Med den tæthed er der brug for, at vi tager hensyn til hinanden.

En af de særlige regler vi har i Skovlunden er, at vi holder middagsro i perioden 1. maj til 31. august. Fra kl. 12 – 14 må man ikke slå græs eller bruge støjende værktøj.

Af hensyn til det gode naboskab, har vi også regler for private fester, så vi tager hensyn til hinanden.

BESTYRELSEN

Bestyrelsen tager sig af havesalg, foreningens økonomi, vand og kloakprojekt, kommunikation til foreningens medlemmer, klagesager, ventelister og takler nyopståede udfordringer. Bestyrelsen har kontakt til udvalgene.

Bestyrelsens medlemmer er valgt for 1 eller 2 år ad gangen på foreningens generalforsamling.

Bestyrelsens nuværende medlemmer:

Formand

Elenore Pedersen (have 13)

mobil: 28 93 76 40

Næstformand

Anders Stagis (have 12)

mobil: 22 48 01 16

Kasserer

Dorte Stagis (have 109)

mobil: 20 47 54 05

Bestyrelsesmedlem

Ole Fisker (have 50)

mobil: 40 44 12 23

Bestyrelsesmedlem

Anne Holmboe (have 16)

mobil: 61 71 18 05

Suppleant i bestyrelsen

Helle Højholdt (have 78)

mobil: 23 45 58 85

Suppleant i bestyrelsen

Poul Fasdal (have 24)

mobil: 30 55 40 80

UDVALG

 

FORRETNINGSUDVALG

Forretningsudvalget varetager foreningens økonomi og udarbejder foreningens budget og regnskab.

 

ORDENSUDVALG

Går havevandringer to gange om året for at sikre, at haverne og de derpå værende bebyggelser “holdes i ordentlig og sømmelig stand”. Opretholdelse af ro og orden sorterer også under ordensudvalget.

BYGGEUDVALG

Koordinerer byggesager mellem Aarhus Kredsen og det enkelte havemedlem, gennemser byggesager inden fremsendelse. Færdigsyn af byggesager.

 

MILJØUDVALG

Ansvar for kompostplads, affaldshåndtering, ukrudts- og hvepsebekæmpelse, mosteriet, vedligehold af foreningshus, veje og fællesarealer. Kontakt til Aarhus Kommune vedr. skoven omkring os. Miljømæssige ad hoc opgaver.

 

AKTIVITETSUDVALG

Planlægger og arrangerer fælles arrangementer for foreningens medlemmer. Det kan være Skt. Hans aften, sommerfest, plantebyttedag og fælles morgenkaffe, alt efter hvad udvalget har af gode idéer. Arrangerer jubilæumsfest sammen med bestyrelsen.

 

VAND- OG KLOAKUDVALG

Varetager vand- og kloakprojektet og har kontakten til Brdr. Møller.

 

VURDERINGSUDVALG

Vurderer bygninger og haver forud for salg i følge Kolonihaveforbundets vurderingsregler. 

 

FORENINGSHUSUDVALG

Idéudvalg vedrørende marketenderiets renovering og anvendelse. Står for udvendig vedligeholdelse og renovering i sommeren 2022. I 2023 vil udvalget blive mere driftsorienteret.

 

FLAGUDVALG

Hejser flaget ved Marketenderiet på søn- og helligdage samt andre mærkedage i foreningen. 

 

I Skovlundens udvalg 2024 kan du se, hvem der er medlem af de forskellige udvalg.

Der er sket ændringer i sammensætningen af udvalg til hver generalforsamling.

GENERALFORSAMLING

Hvert år i marts, afholder vi generalforsamling for alle medlemmer af Haveforeningen Skovlunden. Indkaldelse til mødet bliver udsendt pr. email senest 14 dage forinden.

Som medlem har du mulighed for at stille ændringsforslag til Skovlundens ordensregler. Udfyld dette skema og send til Skovlundens formand inden 1. februar.